Preview Mode Links will not work in preview mode

Martin Melcher | Version 2.0


Feb 18, 2019

Henrik Affe med i VERSION 2.0
 
Henrik Affe ("Affe") er et bekendskab der er ret nyt, men det gør det på ingen måde mindre spændende. Jeg lærte ham at kende igennem noget så sindsygt som SAUNA-GUS.. Ja, du læste rigtigt. SAUNA-GUS...
 
Affes kæreste, Cathrine, har også været gæst i podcastet, og det er gennem hendes GUS sessions at jeg ved mange lejligheder, er rendt ind i Affe. 
 
Han er en mand med mange talenter. Der er både militærbaggrund, som udsendt soldat, politibaggrund, og så er han iværksætter til fingerspidserne. Der er både opstart af Butchers Lab ( succesfuldt crossfit gym i kødbyen ) Run365 ( løbecommunity ) og en masse andre ting på hans CV.
 
En del af det han laver nu er, at træne MMA kæmpere op til deres kampe. Samme dag som vi optog den her session, der var jeg selv med til en kort personlig træning med ham og det var virkelig virkelig fedt. 
 
Vi kaldte træningen for: "sådan slår du Martin ihjel på en time" og det indeholdt både sparring, sjip, og alt det man forbinder med en tur i fightmaskinen. Vi sparrede selv et par runder og selvom jeg slet ikke fik ram på ham, så blev jeg en kort overgang taget tilbage til min tid som ungdomsbokser i CIK. MEGA fedt. 
 
I vores snak kommer vi ind på mange ting. Især hvad angår sport, iværksætteri og meget andet. Det endte faktisk med at vi talte sammen i næsten 2 timer, og selvom jeg godt kunne have delt det op i to og udgivet det af flere omgange, så valgte jeg altså at give dig det hele på een gang. 
 
Det her er en snak mellem to træningsnørder, der elsker at sætte ting igang og jeg synes faktisk det er blevet supergodt. Affe kan motivere og inspirere fightere til at performe på højeste niveau. Måske kan han også motivere dig til at kaste dig ud i de projekter du måske ikke har haft modet til endnu. Hvis ikke, så kan du måske have lyst til at deltage i nogle af hans mange events der kommer snart på CopenHill. 
 
Hæld kaffen op, og lyt til denne snak mellem Henrik Affe og jeg selv.