Preview Mode Links will not work in preview mode

Martin Melcher | Version 2.0


Nov 28, 2018

Historien om Niels Ryding Olsson er en af dem der SKAL fortælles.

Meget højt, og til rigtigt mange mennesker. 

Fordi, Niels er en person der bærer så meget drive, ihærdighed, og iværksætteri, at selv Martin Thorborg har bemærket det, og valgt at ansætte ham. 

Niels er en del af ejerkredsen af Saxis.dk netop sammen med Martin Thorborg, og virksomhedens kernekompetence er at formidle salg af andre virksomheder. 

En virksomhedsbørs. 

Historien om hans vej til at være CEO, går fra at have været et typisk gymnasie-rygerhoved, der kommer ud med en studentereksamen på 02, som ingen kan bruge til noget, til at finde sig selv på et meget vigtigt tidspunkt i sit liv. 

Han tog sig selv til en version 2.0 kan man sige. Og alt det her i en alder af bare et par og tyve år... 

Jeg synes faktisk at den her historie er essensen af, hvad mit podcast skal handle om. At have drømme og mål, og rent faktisk at eksekvere på dem. At vågne op en dag og erkende, at man er nødt til at gøre noget.. et eller andet .. for at udvikle sig og blive til det menneske man egentlig gerne vil være. 

Historien med Niels er spændende og inspirerende og afgjort et lyt værd, hvis du lige skal have et spark for at komme igang med at leve efter dine mål og visioner du har for dig selv. 

Nyd Niels og min snak, som blev optaget på saxis.dk hovedkvarteret på Nørrebro i København. Lyset gik et par gange, men det lykkedes os dog, at optage noget der var virkelig godt. 

... synes jeg selv.