Preview Mode Links will not work in preview mode

Martin Melcher | Version 2.0


Jun 18, 2018

4, snart 5 gange deltager til Ironman World Championship på Hawaii. 8 timer og 37 minutters finisher på ironman distancen og tidligere ... SEJLMAGER ... 

Ja, den er god nok. Det er hvad Frederik Andersen, en af de mest succesfulde agegroup triatleter i Danmark, tidligere er uddannet som. 

Det vidste du sikkert ikke om ham, men der er nok mere du ikke vidste - og mange af de ting, kan du høre i den her podcastoptagelse, som jeg har lavet med ham. 

Frederik er en vild gut. En enspændertype med et stort familiehjerte. En stædig rad, der rummer på rigtigt mange ting, og mange historier, udover triatlon. Han har bokset som barn, dyrket sejlsport, og så står han gerne op kl 04.30 om morgenen for at løbetræne inden arbejde. 

Det hele blev sat op lidt spontant, men det lykkedes os faktisk at optage i en god times tid. Jeg lærte mange ting omkring Frederik, især omkring hans tilgang til sporten. Herunder ihærdighed, at gøre sig umage og at lære af sine fejl. 

Det her podcast er lidt til den nørdede sportsmæssige side. Dem skal der også være plads til. Ikke desto mindre, så er jeg rigtig glad for at det lykkedes mig, at suge en masse anekdoter fra Hawaii ud af ham og lære ham lidt bedre at kende. 

Han skal til Hawaii igen snart, og planerne for det fik jeg også lidt info omkring :)  

Jeg håber du vil lytte med.