Preview Mode Links will not work in preview mode

Martin Melcher | Version 2.0


Nov 12, 2018

Erik B. Jørgensen har været med i mit podcast en gang før. Første gang talte vi meget om hans soldatertid, som Jægersoldat og Siriusmand og han fik samtidig mulighed for at fortælle nogle vilde historier. 

Denne gang taler vi om "eventyrernes klub". Et unikt dansk fælllesskab, som man skal være noget af en eventyrer for at blive medlem af. 

Det er Erik. 

Erik fortæller i denne episode om hans eventyr med hans datter Karen, hans kommende eventyr, som er et 4 måneders et af slagsen på nordøst Grønland med en hundeslæde og hans gode ven. Vi kommer rundt om mange emner, og hans glæde i at være udenfor, og at være på eventyr skinner for alvor igennem. 

Jeg har meget stor respekt for mennesker der tør gøre noget anderledes, og som ikke er bange for at tage på eventyr. Næsten uanset hvad det er. Erik er en fascinerende eventyrer, med en fantastisk lyst til at fortælle om det. 

Og det kan du få lov til at høre meget mere om, ved at lytte til vores snak her.